Aromatisk hvidvin fra Rhône!
Viognier er en af de mest aromatiske druesorter i verden. Den står bag nogle af de klodens mest drikkevenlige og intense vine, hvor man får virkelig meget smag for pengene!
Viognier-stokkene til denne vin er plantet i granitjorden i Rhônedalens bakker – så her får du en sand klassiker fra det sydfranske!
Vinens karakter:
Skinnende strågul farve med en høj intensitet, hvor man får noter af lækker fersken, abrikos og hvide blomster. Derudover vil du kunne fornemme tjørnebær, bergamotappelsin og freesia-blomster.
I afslutningen oplever man en let trækarakter med en note af viol.
Vinstyrke2.dk - 91 POINT:
"Dejlig hvidvin med hvide blomster og frisk citrus i duften. Også typisk viognier-karakter i form af abrikos-aromaer og et strejf af moden grøn drue. Ren og fyldig i smagen. Kombinationen af ferskennoter og citrus giver god balance og friskhed. Vinen har en lækker saltet eftersmag.
Sammenlignet med de store vine fra Condrieu mangler denne viognier en smule mere dybde, men den er absolut derhenad. Drik den til hvid fisk med beurre blanc eller hollandaisesauce."
Hvad er vinen velegnet til?
Fantastisk som aperitif eller parret med fiskeretter eller eksotisk mad.
Serveringstemperatur cirka 10-12 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Traditionelt vinificeret, hvor man har brugt kontrollerede temperaturer, som udvikler de klassiske og meget særegne aromaer af Viognier-druen.
Om distriktet:
Collines Rhodaniennes er en Vin de Pays der dækker Rhônedalen samt dele af Loire, Drôme, Isere og Ardèche. Druerne er typisk høstet på det fladere land nedenfor skråningerne, som falder udenfor appellationerne. Cirka 300 hektar vinmarker leverer lige nu druer til denne kategori, og typisk for Vin de Pays regionerne er der stor spredning på stil og druesorter. Eksempler på druer, der dyrkes er Syrah, Merlot, Gamay, Viognier, Marsanne, Roussanne, Chardonnay og Aligoté.
Cave Saint-Désirat tilstræber bæredygtig vinproduktion med et minimalt brug af pesticider. I stedet bliver der blandt andet pløjet mellem rækkerne. Udbyttet er kun 40 hektoliter pr. hektar, da der foregår en streng sortering af druerne, som tilmed er håndplukkede.