Kassen indeholder:
Grauburgunder G3 – Rheinhessen Du kender måske Grauburgunder som Pinot Gris-druen, som især dyrkes i Alsace og Sydtyrol. I Tyskland trives den også fantastisk godt, hvor den udvikler en eksotisk og fed karakter som i Alsace, samt en lethed og mineralitet, som man kender fra Norditalien.
Håndværket fra Stefan Breuer i Rheinhessen er til at føle på her! Nyd den gerne til fisk og lyst kød.
Ludwig Cabernet Blanc – Mosel Tyskland er et koldt land til vinproduktion. Derfor har man udviklet en række druesorter, som er mere resistente over for bl.a. kulde og sygdomme. I 1991 kom Cabernet Blanc til verden, som er en sjov krydsning mellem Cabernet Sauvignon og en ukendt hybriddrue.
Oplev noget helt nyt i denne friske hvidvin med lækre noter af stikkelsbær og lime. God til skaldyr og fisk!
Thörnicher Riesling Feinherb – Mosel Riesling er tyskernes nationaldrue. Den producerer lette og ekstremt forfriskende hvidvine, som kan findes i alle sødmegrader. Denne bestseller fra Mosel er af typen ’Feinherb’, som betyder, at den har en blid restsødme, som løfter intensiteten.
Glæd dig til frisk citrus og naturligt modnet stenfrugt samt en betagende mineralitet. Perfekt til krydret mad og sushi!
BESTSELLER Ludwig Weissburgunder – Mosel Pinot Blanc-druen hedder Weissburgunder på tysk. Den klarer sig rigtig godt i den prestigefyldte Mosel-region, som producerer nogle af verdens mest delikate hvidvine.
Her får du masser af frisk frugt og elegance, samt Mosels forfinede stil, som kombineres med en let fedme. Dette er en betagende og meget charmerende hvidvin, som er god til fjerkræ og fisk.
ÅRETS HVIDVIN Spätburgunder “Jäger” – Baden Vores tyske naboer leverer nogle af verdens mest klassiske og forfinede Pinot Noir-vine – eller Spätburgunder, som den kaldes på tysk.
I Baden får man ekstremt meget elegance og typicitet for pengene! Denne stålsatte og elegante Pinot har fine frugtaromaer af kirsebær, blommer og krydderurter, som konkurrerer med storheden fra Bourgogne. God til vildt og lam.
Spätburgunder “Orchidea” – Baden Her kan du opleve Spätburgunder med power! Vinen er af Spätlese-niveau, som sikrer større modenhed og sukker i druerne. Man kan derfor opnå mere alkohol, saft og kraft.
Se frem til en imponerende intensitet med mørke bærnoter og subtile ristede aromaer fra fadet med kanel og vanilje i front. Kompleks, fyldig og struktureret vin, som også er perfekt til vildt og lam.
Mundus Vini - GULD spritnyt.com - 5 STJERNER & 91 POINT