Spændende hvidvinsblend fra Rioja
Alle kender Rioja – og alle kender den famøse Tempranillo-rødvinsdrue. Kender du dog dens klon, Tempranillo Blanco? Den blev nemlig først opdaget i 1988, og kom først i produktion i 2005. I dag er det en spændende drue, som også er tilladt at anvende i vinene fra Rioja. Blander man den med Chardonnay, ligesom i denne Tuercebotas Blanco-vin, så opnår man en fornem og smagfuld karakter, som smelter perfekt sammen med Riojas klassiske fadbrug.
Vinens karakter:
Denne lækre hvidvin har en strågul farve med gyldne refleksioner. Se frem til friske frugtaromaer og en dyb aromatik fra fermenteringen, som kan minde om god Cava, hvor man får komplekse noter af krydderier, som er typisk at opnå, når man gærer direkte i fadet.
I smagen bliver du præsenteret med en frisk syre, som følges af en blød smag af vanilje og strejf af kokosnød fra fadet.
Hvad er vinen velegnet til?
Ideel vin til fed fisk – enten bagt eller i en sauce. Den er også fantastisk til gryderetter med kød.
Serveringstemperatur: ca. 10-12 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Fremstillet på et spændende blend af Tempranillo Blanco og Chardonnay. Druerne presses og omstikkes, hvorefter den rene most begynder at gære i ståltanke, for derefter at flyttes over i egetræsfade. Her sker der en meget langsom fermentering grundet den effekt, som det nye fad har.
Når først sukkeret er omdannet til alkohol, hviler vinen sig, hvor uklarheder fjernes på ugentlig basis. Efter 3-4 måneder, hvor vinen har bundfældet sig, hælder man vinen fra gærresterne, og derefter sker en filtrering, så alle uklarheder fjernes før aftapningen.
Om producenten:
Bodegas Medievo er et samarbejde mellem fire historiske familieejede vingårde, der ligger ved foden af Sierra de Yerga. Under opsyn af vinmageren, Santiago Garde, fokuserer vineriet på at skabe klassiske stilarter af Rioja-vine ved at kombinere traditionelle teknikker med moderne vinfremstillingsudstyr. De fire familier dedikerer sig til bæredygtige dyrkningsmetoder.