Smagning af Stauning Whisky

Der vil være gode dråber i glassene, når vi din lokale Holte Vinlager afholder en spændende smagning med fokus på Stauning Whisky. Det er lykkes os at få Bo Nygaard Larsen fra Stauning Whisky til at komme og fortælle om destilleriet, som nok er det mest kendte og anerkendte danske whiskydestilleri. 

I løbet af aftenen vil du opleve bredden i sortimentet fra Stauning som f.eks. den bløde Rye og den røgfyldte Smoke. Desuden får du mulighed for at smage noget, der er hentet i Staunings allerdybeste gemmer.

Det koster kun 249 kr. at deltage i denne smagning. Du kan se hvor og hvornår vi holder smagning nedenfor. Kom ind i butikken - alternativt skriv eller ring til os (klik her og se kontaktoplysninger) – for at sikre dig en plads til denne smagning af Danmarks nok mest kendte whisky. 

Frederiksberg    Torsdag d. 31. oktober kl. 18.00
Gentofte            Onsdag d. 6. november kl. 18.00
Hørsholm           Onsdag d. 13. november kl. 18.30
Holte                  Torsdag d. 14. november kl. 19.00
Ballerup              Onsdag d. 20. november kl. 18.00
Østerbro             Torsdag d. 28. november kl. 18.00
Odense               Fredag d. 29. november kl. 19.00
Den korte historie om Stauning Whisky

Den korte historie om Stauning Whisky

Stauning Whisky, der holder til mellem Ringkøbing og Skjern, blev grundlagt i 2005 af ni venner som Danmarks første whiskydestilleri. I de første år var det et rent hobbyprojekt, men i dag er Stauning Whisky kendt og nydes over den ganske verden. Det skyldes ikke mindst den unikke smag, der er baseret på lokalt dyrket byg og rug, det rene og kalkfattige vand fra undergrunden samt lyngtørv fra omkringliggende tørvemoser.

I 2018 åbnede Stauning dørene til Danmarks første destilleri bygget til formålet. Her har de bl.a. hele 24 små kobberkedler og noget af det bedste udstyr i verden til at producere whisky. Selvom destilleriet emmer af innovation og moderne tænkning, så er det meste af hvad, der foregår her, temmelig traditionelt. For de holder fast i deres håndværkstraditioner fra den gang, de startede destilleriet i det nedlagte slagteri inde i Stauning by.

Stauning Whisky har vundet utallige internationale priser, f.eks. verdens bedste Single Cask Single Rye Whisky, og optræder også på listen over de meste anerkendte whiskydestillerier i verden.

Klik her og se vores sortiment af Stauning Whisky.