Piemontesisk prisbasker!
Der er ikke tvivl om, at Piemonte er blandt danskernes favoritregioner. Her produceres luksuriøse og strukturede rødvine på især Nebbiolo, Barbera og Dolcetto. Om vinene udsættes for en fornem fadlagring eller ej, så får man altid elegance og finesse i de piemontesiske vine – og ofte behøver man ikke betale en formue for dem.
Denne vin fra Produttori di Govone er lavet specielt til Holte Vinlagers kunder – og naturligvis til en favorabel pris!
Vinens karakter:
Her oplever du en perfekt kombination af Barbera og Nebbiolo. Barbera-druen giver vinen fedme, frugt og varme, hvor Nebbiolo-druen står for struktur og tyngde i dybden. Grundet druernes flotte syreindhold, får man en forfriskende og delikat stil, som spiller på flotte kirsebærnoter sammen med lækker krydderi af bark, tjære og anis, som er helt klassiske for druerne.
En tilpas tid på træfade giver vinen den rette harmoni mellem fylde, frugt, krydderi og struktur. Fadlagringen bidrager desuden med en blød og cremet tekstur samt vanilje- og karamelnoter.
Hvad er vinen velegnet til?
Nyd den uden mad eller drik den til pastaretter med tomat, risotto, lam eller grillet kylling.
Serveringstemperatur cirka 17 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet på Nebbiolo og Barbera, som har fået en opfedende fadlagring.
Om producenten:
Kooperativet, Produttori di Govone, med Agostino i spidsen, har været aktivt siden 1957, hvor nogle ganske få vindyrkere gik sammen. I dag består vinhuset af mere end 325 vinbønder, der leverer druer i meget høj kvalitet. De forskellige vinbønders marker er klassificeret efter jordbundsforhold og beliggenhed, for at bestemme de optimale forhold for høsttidspunktet.
Nogle af vores største kundefavoritter gennem tiden kommer fra Govone, f.eks. Toscanello, Anniversario og Barbera d’Alba Superiore.