Et "must-try" for enhver Pinot Noir-elsker!
Flagskibet fra Schloss Bockfliess. Er du til Pinot Noir, så kan du godt glæde dig til en smagsoplevelse i særklasse.
Vinens karakter:
Denne Pinot Noir har en god fedme og varme over sig - lidt atypisk for druen. Den er krydret og dyb i smagen af mørke frugter og der opleves også noter af tør engelsk lakrids. Frugtsyren er nedtonet og tanninerne er silkebløde. Eftersmagen byder på et snert af kirsebærsten i en skøn, tør finish.
Vinen er lagret på barrique fade.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen er et rigtig godt valg til kødretter med en spicy krydring, samt fuglevildt.
Serveres ved 18-19 grader. Iltes en times tid på karaffel.
Om producenten:
Schloss Bockfliess er et ægte familieforetagende. Bag vinene står nemlig en familie, som virkelig samles – og ikke kun ved julemiddagen. Alle påtager sig nemlig en bestemt rolle, og nyder at opfylde den.
Roman Josef er ansvarlig for vinene og har ordet i kælderen; hans far, Roman, anvender sin erfaring og intuition i vinmarkerne; søster Heidemarie tager ansvaret for markedsføring og salg og mor Adelheid gør vingården til et muntert sted, tager sig af gæster, og ser efter den næste generation i familien.
Roman og Adelheid startede deres lille vingård med under én hektar vinmarker for cirka 40 år siden, og i dag råder familien over imponerende 110 hektar vinmarker.
Fordelingen af vinstokke, på så mange forskellige marker i forskellige områder, giver stor forskel i jordbunden og mikroklimaet, som familien forstår at udnytte til deres fordel. Der findes kun få andre vinproducenter, der formår at bringe hver enkelt marks karakteristika frem i vinen, som folkene bag Schloss Bockfliess gør. Deres vinsortiment spænder fra let og legende til kraftig og koncentreret.