Rosé hele året rundt!
Hvem elsker ikke rosévin? Det er jo en læskende, frisk og ukompliceret vinstil, som oser af sommer og glade dage. Rosévin bør dog nydes hele året rundt - og med denne østrigske rosé, så bliver alle dage på året glade!
Vinens karakter:
Appetitlig lyserød farve med delikate florale aromaer af rosenblade og et hint af æble. Vinen er tør, sprød og livlig i smagen. En fantastisk rosé, som kan knappes op på alle årets dage!
Vinavisen.dk – 5 STJERNER
"En lys og rigtig dejlig rosé, der dufter mildt af hindbær og jordbær og har en fyldig og tilpas tør smag af friske sommerbær samt sarte aromatiske krydrede noter - hvid peber og strejf af rosmarin. Den lange eftersmag slutter med en fin rund syre."
Flaskehalsen.nu - 92 POINT:
"De østrigske druesorter Zweigelt og St. Laurent giver røde vine med en flot kombination af frugtig dybde og saftig friskhed. Derfor er de også oplagte at lave rosévin på, og Schloss Bockfliess’ 2023-rosé er et rigtig godt bevis på dette. Den er blød og charmerende, men uden på nogen måde at have sødme. I stedet er det en dyb frugtfornemmelse, der smyger sig omkring de friske noter, der strutter i glasset i massevis. Rigtig fin rosé til en meget flot pris."
Hvad er vinen velegnet til?
God til lette retter med kylling, fisk og skaldyr.
Serveringstemperatur: 8-10 grader.
Om producenten:
Schloss Bockfliess er et ægte familieforetagende. Bag vinene står nemlig en familie, som virkelig samles – og ikke kun ved julemiddagen. Alle påtager sig nemlig en bestemt rolle, og nyder at opfylde den.
Roman Josef er ansvarlig for vinene og har ordet i kælderen; hans far, Roman, anvender sin erfaring og intuition i vinmarkerne; søster Heidemarie tager ansvaret for markedsføring og salg og mor Adelheid gør vingården til et muntert sted, tager sig af gæster, og ser efter den næste generation i familien.
Roman og Adelheid startede deres lille vingård med under én hektar vinmarker for cirka 40 år siden, og i dag råder familien over imponerende 110 hektar vinmarker.
Fordelingen af vinstokke, på så mange forskellige marker i forskellige områder, giver stor forskel i jordbunden og mikroklimaet, som familien forstår at udnytte til deres fordel. Der findes kun få andre vinproducenter, der formår at bringe hver enkelt marks karakteristika frem i vinen, som folkene bag Schloss Bockfliess gør. Deres vinsortiment spænder fra let og legende til kraftig og koncentreret.