Pragteksemplar på en kraftig Ventoux-vin
Flagskibet fra Mur-Mur-Ium - sikke en ”kraftkarl”! Det er en vin i utrolig høj kvalitet, der med sin kraft, fylde, karakter og eftersmag er blandt de bedste vine fra det sydlige Rhône.
Vinens karakter:
Modne mørke bær, peber, rosmarin, tobak, læder og eukalyptus er sammensmeltet til perfektion. Vinen har power, men virker alligevel overraskende afrundet og tilgængelig.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen er ideel til kraftige og tunge madretter. Krydrede gryderetter, vildt, lam, røde bøffer eller traditionel julemad går suverænt godt sammen med vinen.
Vi anbefaler at du hælder den på karaffel en time inden servering og husk at bruge de store rødvinsglas.
Sådan er fremstillet:
Ventoux Extrem er lavet på Grenache og Syrah, der er håndhøstet fra over 75 år gamle vinstokke. Druerne er høstet senere end normalt. Det giver større koncentration, intensitet og fedme til vinen. Den er lagret 15 måneder på nye 225 liters egetræsfade og derefter minimum 1 år på flaske, inden den frigives til salg.
Om Domaine Mur-Mur-Ium:
Domaine Mur-Mur-Ium ligger på sletten, ved foden af Mont Ventoux - som for de fleste Tour de France-entusiaster er kendt som ”det skaldede bjerg”. Interessant og opsigtsvækkende er det, at man hos Mur-Mur-Ium lader druerne hænge længere tid på vinstokkene, end andre producenter, for på den måde at opnå optimal modenhed, som giver mere frugt og fedme, til deres vine.
Hos Mur-Mur-Ium er man endvidere begunstiget ved at være i besiddelse af mange gode mindre vinmarker på de sydlige skråninger af Mont Ventoux, hvilket har resulteret i nogle helt unikke vine. Lige præcis her er der perfekte vækstbetingelser for især Grenache og Syrah, og druerne høstes om natten for at bevare mest mulig frugt og aroma. Alle vinmarker dyrkes uden brug af kemikalier eller pesticider og jorden bearbejdes manuelt. Derudover foregår al høst med håndkraft, og hver druesort vinificeres separat.
Det underfundige navn ”murmurium”, er afledt af latin og betyder: ”den summende lyd af bier”. Her hentydes til vinmarkerne som vinhuset benytter sig af. Der har bierne fundet sig specielt godt til rette!
Vi har forhandlet vinene fra Mur-Mur-Ium i snart 20 år, og vores kunder elsker dem! Det bekræfter salgstallene kun, og flere vine fra Mur-Mur-Ium har været og er bestsellere, i Holte Vinlager.