Dejlig Vougeot med godt lagringspotentiale
Mellem Vosne-Romanée og Chambolle-Musigny ligger Vougeot. Denne lillebitte landsby er nem at overse, men den gemmer dog på Côte d’Ors største Grand Cru-mark, Clos de Vougeot.
Der er stor variation i jordbunden, hvilket giver mulighed for en række forskellige udtryk af appellationen. Smag her et fornemt eksemplar fra Morin, som indkapsler den klassiske stil!
Vinens karakter:
Denne Vougeot har en dyb, klar, mørklilla farvetone. Den frembringer skønne aromaer af viol og bærfrugter som kirsebær og solbær og med alderen udvikler den noter af skovbund, visne blade og trøfler med karakteristiske animalske noter.
I munden er den solid, men med delikate tanniner. Intensiteten i ankomsten er tydelig, og fedmen og syren er i harmoni. Afslutningen byder desuden på en vedvarende smag af lakrids.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen kræver velsmagende retter, der er lige så intense som den selv; stegt fjerkræ og lam samt vildtfugle. Krydrede simreretter, såsom couscous eller asiastiske fjerkræsretter vil også matche den aromatiske kompleksitet af Vougeot-appellationen. På ostesiden vil cremede skorpeoste af medium intensitet, som Reblochon eller Vacherin, være gode ledsagere.
Denne vin begynder at åbne sig omkring 5 år i kælderen og kan ældes smukt i flere år. Serveringstemperatur: 14-15 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet af 100% Pinot Noir, som er høstet i hånden og sorteret gennem et sorteringsbord. Druerne bliver knust, afstilket og derefter gæret i cirka 18 dage, før de lagres på fade i cirka 15 måneder.
Om producenten:
Maison Morin Père & Fils blev grundlagt af Claude Morin i 1822. Vinhuset har hjemme i Nuits-Saint-Georges-appellationen i Bourgogne. I dag er Morin vidt berømt - både for deres vine og deres Marc de Bourgogne. Selve kælderen på vingården er fra det 18. århundrede, og den er i sig selv en meget populær seværdighed for vinturister.