Skøn vin fra Bierzo i Nordspanien!
”El Paisano” frit oversat til Bondens vin, er opkaldt efter den vin, som man selv drak på gårdene i Bierzo i de gode gamle dage. En let og læskende vin, aromatisk og perfekt til at nyde let kølig.
Vinens karakter:
Smagen er frisk, ungdommelig og frugtrig med karakter af røde bær, samt et strejf af krydderurter.
Hvad er vinen velegnet til?
Egner sig godt til grønne retter og som hyggevin.
Nydes lettere afkølet.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på 85% Mencia, suppleret med Palomino Fino, Garnacha, Godello og den noget ukendte Dona Blanca. Druerne stammer fra husets egne marker i Bierzo Alto. De kommer fra både unge og gamle vinstokke placeret omkring 700 meter over havets overflade. Undergrunden her består primært af kalk og skiffer.
Druerne gennemgår en spontan gæring med deres egen gærkultur. Efter en naturlig, lang malolaktisk gæring modnes vinen i 1-3 måneder på Bierzos traditionelle træfade ”cubetos”, med en omstikning hver måned. Aftapningen foregår efter en minimal filtrering og uden brug af pumper eller andre hjælpemidler.