Tør, frisk og rank Kabinett
Druer i Kabinett-kategorien skal indeholde minimum 17% sukker, og så skal vinen have minimum 7% alkohol. Det er typisk en sødlig og delikat vin med et lavt alkoholniveau, men man kan godt gære vinene mere ud, så man får en tør Kabinett med højere alkohol – ligesom denne lækkerbisken!
Stefan Breuer har mestret Kabinett Trocken-stilen til perfektion i denne citrusprægede og mineralske Riesling fra det velkendte Rheinhessen!
Vinens karakter:
Let tørret, planteagtig og krydret citrus- og stenfrugt i næse med noter af træfrugt og friske blomstertoner. Desuden finder man en floral nuance i smagen med en meget let sødme, passende syre og mineralske toner i afslutningen. Man får også en blid klassisk note af petroleum, som er varemærket for Riesling-druen.
Hvad er vinen velegnet til?
Drik den uden mad, eller servér den til fisk og skaldyr.
Serveringstemperatur 8 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Fremstillet på 100% Riesling. Ved produktionen kombinerer Stefan Breuer traditionelle og moderne fremstillingsmetoder, hvor han eksperimenterer og lægger stor vægt på detaljerne. Vinen fremstilles i hånden og i små partier. De fleste af vinene lagres i brugte barrique eller træfade, hvilket giver hvert fad sin unikke charme og bidrager til stor fornøjelse i duft og smag.
Om producenten:
I maj 2006 begyndte Stefan Breuer at producere vin. Han startede med kun 1 hektar land beplantet med vinstokke, men siden er der sket meget. Producenten Stefan Breuer er nu i besiddelse af intet mindre end 11,5 hektar land i forskellige dyrkningsområder. 10,5 hektar i Tyskland, i områderne Rheingau (omkring Geisenheim, Johannisberg og Erbach) og i Rheinhessen (omkring Grosswinternheim). Den sidste hektar er fordelt på områder i Rioja, Spanien og Piemonte, Italien. Mangfoldigheden i vinmarkernes beskaffenhed skaber karakterfaste og nuancerede vine.
Stefan Breuers filosofi og ambition består i at producere moderne vine uden at afstå fra traditionerne. Meningen er at man skal kunne smage ”terroiren” – altså jordbundskarakteren, med alle dens facetter.
Stefan kommer fra en lang afstamning af fænomenale vinproducenter i Rheingau. Hans berømte onkel, Georg Breuer, er nok den person der først falder i tankerne. Forbindelsen fra vinmarkerne til de snørklede processer i vinkælderen er tillært gennem mange år, og tilbage i 2006 gik Stefan solo, og er siden gået på opdagelse på sin egen måde. Med stor succes!
Vinverdenen udvikler sig konstant – den bliver mere international, varieret og oplevelsesorienteret.
Stefan Breuer tager højde for dette med fremstilling af moderne vine, udveksling af erfaringer med kolleger, og deltagelse i vinsmagninger hos samarbejdspartnere.
Som han siger: ”Gode ideer kan kun ske når du åbner øjnene”!
”Vin er nydelse og lidenskab. Få ting er lige så spændende og varierende som vin. Uanset om man arbejder i vingården eller i kælderen, så handler det om at få det bedste ud af druerne - det er min passion.” - Citat: Stefan Breuer.