Nordspansk Tempranillo til hverdagspris!
Tempranillo-druen er især kendt fra Rioja-regionen. Grundet Riojas popularitet, kan vinene være lidt mere bekostelige end de omkringliggende regioner, som eksempelvis Aragón, som denne Masamadre Tempranillo stammer fra.
Til absolut småpenge får du her et frugtigt og blødt udtryk af Tempranillo-druen. Masamadre er et klasseeksempel på, at det kan betale sig at kigge mod de mere oversete vinregioner, hvis det er value for money, man er ude efter!
Vinens karakter:
Glæd dig til en herlig duft af mørke bær, modne blommer, valnødder og lidt spidskommen. Vinen har en mellemfyldig karakter med pudderagtige tanniner. Det er en rig og kalket Tempranillo med en frugtig udstråling og en smidig afslutning.
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt match til ost, pølser og vildtretter.
Serveringstemperatur: 14-15 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Masamadre er fremstillet på Tempranillo fra 30 år gamle stokke fra en kalket lerjord, som ikke kunstvandes. Druerne, efter at være afstilket og knust, gæres med lokale gærstammer i 7 til 10 dage. Når gæringen er afsluttet, efterlades halvdelen af druerne til at macerere med skallerne i maksimalt 15 dage for at optimere ekstraktionen.
Om producenten:
Virgen de la Sierra er beliggende ved foden af Sierra de la Virgen i Ribota-floddalen. Vingården er grundlagt i 1954, og er den ældste i Calatayud-appellationen.
Vingården er et projekt for hele byen, hvor folk stoppede med at lave vin i deres familievinkældre for at udføre et samarbejdsprojekt. De er beliggende 780-1100 meter over havets overflade og mere end 90% af deres 257 hektar vinmarker er under vingårdens kontrol og ejes af landmændene.
Virgen de la Sierra har fået opmærksomhed fra de største vinkritikere – bl.a. Robert Parker og James Suckling.