Luksus-vin fra Montsant.
Fra området, Montsant, kommer denne meget karakterfulde rødvin. Hvis du sætter pris på kraftige og komplekse vine fra Ribera del Duero, Rioja eller Priorat, så bliver du uden tvivl imponeret over denne.
Vinyes Velles' karakter:
Vinen har en mørk rød farve med violette nuancer. Duften er meget ekspressiv og kompleks, og byder på elementer af røde og sorte frugter. Når vinen åbner sig i glasset opdages også fine toner af sort peber, kryddernellike, kakao og skovbund. Smagen er koncentreret og med modne tanniner. Eftersmagen er lang og behagelig, og vinen er flot afrundet.
Hvad er Vinyes Velles velegnet til?
Vinen er særdeles velegnet til oksekød, lammekølle, kød fra grillen og modne oste. Hæld den gerne på karaffel en time inden servering og nyd den ved cirka 17-18 grader.
Sådan er Vinyes Velles fremstillet:
Vinyes Velles er lavet på Samsó (Carignan) og Garnacha (Grenache). Druerne er plukket fra over 60 år gamle vinstokke. Traditionel fermention efterfulgt af malolaktisk gæring på egetræstønder. Herefter er vinen lagret 17 måneder på franske fade og afsluttes med 24 måneder på flaske, inden den frigives til salg.
Anmeldelser:
Årgang 2015
92 points Guía Peñin 2019
92 points Tasted 100% Blind 2018
92 points Guía Peñín 2018
Institutional wine of the DO Montsant 2016/2017
Silver medal in the DWWA 2018 (90 points)
Gold medal in Concours Mondial de Bruxelles 2018
Bronze Medal in the DAWA 2018
6 stjerner på flaskehalsen.nu, november 2019:
"Montsant er et smukt og indbydende område, der omkranser den fine egn Priorat. Her i højderne skabes der superfin vin, der måske ikke har de sidste par procenter, når vi sammenligner med de bedste Priorat vine, men som samtidig har en pris, der er lidt lavere. Det betyder ikke, at du kommer billigt til sagerne, men det betyder, at sammenhængen mellem pris og kvalitet er enormt attraktiv, og det gælder bestemt også for dette blend af Garnacha og Carignan druer. Smagsmæssigt har den en skøn robust stil, der samtidig er enormt saftig og nuanceret. Der er urter, krydderier og power, men der er også elegance og friskhed, der sikrer den uendeligt flotte balance. Her får du virkelig kvalitet for pengene, og den langvarige og frugtprægede eftersmag er et herligt punktum."
Årgang 2014:
5 stjerner og 92 point i EB:
"Intense mørke bær og krydrede noter i duften. Flot struktur og en fyldig krydret vin med masser af sorte bær, krydderier og strejf vanilje. Lang afslutning."
Om producenten, Celler Masroig:
Celler Masroig fejrede deres 100-års jubilæum i 2017. Gennem hårdt arbejde, innovation og knowhow, har vingården udmærket sig til at være én af topproducenterne i Montsant. Montsant er en relativ ung appellation der så dagens lys i 2001. Området er beliggende i Catalonien, i Nordøstspanien. De specielt gode jordbundsforhold og de stejle skiferskråninger omkranser som en hestesko det mere berømte vindistrikt, Priorat. I Montsant laver man vine på samme druer og med de samme traditioner, som i Priorat.