Denne vin er lavet på ren Zinfandel – men det interessante er, at druerne kommer fra tre forskellige vinmarker i Californien. Det er nemlig med til at give vinen en enorm kompleksitet.
Vinens karakter:
I duften findes kirsebær, moden blomme, vanilje, sort te og søde krydderier. Samme elementer går igen i smagen og vinen afsluttes med silkebløde tanniner og en delikat finish.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen smager fantastisk i selskab med lammekølle, barbeque-marineret kød, oksespidsbryst eller vildt.
Serveringstemperatur cirka 16-18 grader. Vinen har godt af en times iltning inden servering.
Sådan er vinen fremstillet:
Små drueklaser fra gamle vinstokke er høstet fra marker i Amador og det giver vinen intensitet og koncentration. Druer fra Borden Ranch i Lodi, tilføjer saft, kraft og dybde. Sidst, men ikke mindst, er der også brugt Zinfandel fra Sonoma County, hvor druerne ofte er mere krydrede. Alt dette i kombination giver vinen en meget velafbalanceret og elegant stil i vinen.
Efter høst håndsorteres druerne fra hver vinmark på Joel Gott’s vingård. De afstilkes og gærer i enkelte partier. De enkelte partier lagres et år på henholdsvis amerikanske og franske egetræsfade inden de blendes, for at fremhæve hver enkelt vinmarks høje kvalitet.
Om producenten:
Joel Gott Wines er beliggende i Saint Helena, Californien. Vingården blev etableret i 1996. Da Joel Gott i begyndelsen af 1990’erne var manager for Palisades Market, bemærkede han at der var en stigende efterspørgsel på kvalitetsvine. Efter at have arbejdet på Kenwood Winery, i Sonoma County, og med en familiehistorie indenfor vinbranchen, følte Joel sig sikker på, at han kunne efterkomme dette behov. I 1996 købte Joel nogle få tons Zinfandel druer, af hans gode ven og vinavler, Tom Dillian. Med hans kone, Sarah, der er ønolog, fremstillede Joel sin første vin: Dillian Ranch Amador County Zinfandel.
Vinen modtog stor ros fra blandt andre Robert Parker og Wine Spectator, hvilket var al den opmuntring, Joel behøvede for at fortsætte sit vineventyr. Siden begyndelsen har Joel Gott Wines altid udvalgt druer fra opadkommende vinregioner i Californien, Oregon og Washington State. Druerne blendes for at opnå større balance, renhed, kompleksitet og elegance i vinene. Målet er klart: vinene skal være udtryksfulde og madvenlige. Og til gode priser!
Her kan du se en video, hvor Joel Gott selv fortæller om vinen: