Guddommelige dråber fra Oregon.
Denne forrygende rødvin har alt, hvad du kan forvente af en luksus-Pinot Noir fra Oregon: Indbydende duft af modne kirsebær, blommer og hindbær med et strejf af tobak og vanilje. Smagen byder på en lækker frugtsmag, der fører til en lang, elegant afslutning. Super smagsoplevelse.
Vinens karakter:
Vinens aroma afslører sort hindbær, sødt egetræ og vanilje. En smag af modne jordbær, og diskrete noter af viol, afsluttes med eftersmagen af saftige sorte frugter og anis. I denne elegante og velstrukturerede vin smelter de fløjlsbløde tanniner sammen med en frisk frugtet karakter.
Hvad er vinen velegnet til?
Prøv den gerne til ovnbagt laks, hvidløgs- og urtemarineret svinekød, stegt and eller modne oste – du vil ikke blive skuffet.
Vi anbefaler at du hælder vinen på karaffel en time inden servering, og at du nyder den af de store rødvinsglas.
Sådan er vinen fremstillet:
Til denne vin er druerne nøje udvalgt og håndsorteret. Efter gæring har den lagret 12 måneder på egetræsfade fra Bourgogne.
Om producenten:
Joel Gott Wines er beliggende i Saint Helena, Californien. Vingården blev etableret i 1996.
Da Joel Gott i begyndelsen af 1990’erne var manager for Palisades Market, bemærkede han at der var en stigende efterspørgsel på kvalitetsvine. Efter at have arbejdet på Kenwood Winery, i Sonoma County, og med en familiehistorie indenfor vinbranchen, følte Joel sig sikker på, at han kunne efterkomme dette behov.
I 1996 købte Joel nogle få tons Zinfandel druer, af hans gode ven og vinavler, Tom Dillian. Med hans kone, Sarah, der er ønolog, fremstillede Joel sin første vin: Dillian Ranch Amador County Zinfandel.
Vinen modtog stor ros fra blandt andre Robert Parker og Wine Spectator, hvilket var al den opmuntring, Joel behøvede for at fortsætte sit vineventyr.