Amerikansk "cab" i verdensklasse!
Her er det tale om en ypperlig vin og vingårdens flagskib. Det er en vin med en enorm koncentration og dybde.
Vinens karakter:
Vinen har en dyb rød farve. Duften er sprængfyldt med aromaer af bær og krydderier. Især sorte kirsebær og blommer, sort peber, vanilje og kakao opdages. Vinen har smag af røde frugter, chokolade og krydderier. En eksplosion af frugt fylder munden og smidige tanniner skaber en vidunderlig balance i vinen.
Hvad er vinen velegnet til?
Køb de bedste bøffer du kan og nyd denne forrygende vin til - simpelthen fantastisk!
Giv den gerne et par timers luft og server den ved cirka 16 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Lavet på 82% Cabernet Sauvignon og 18% Syrah. Den er blevet fadlagret i 22 måneder.
Om producenten:
Lad det være sagt med det samme: Dutcher Crossing hører til i eliten af topproducenter i Californien. Vingården der er beliggende i Dry Creek Valley, fremstiller vine af absolut højeste kaliber, og bliv ikke skræmt over vinenes priser – de er hver en øre værd.
Vil du opleve og smage californisk vin, når det er bedst, så er Dutcher Crossing et rigtig godt valg. Vinhuset ejes af Debra Mathy. Hun kan betegnes som lidt af en eventyrer, og hendes lange vej til at blive ejer af Dutcher Crossing har været hendes mest mindeværdige rejse. Oprindeligt udlært pædagog, så lå det ikke i kortene at Debras skæbne skulle være at ende som ejer af en vingård. Efter nogle år i Europa udviklede hun dog stor interesse for vinens verden.
Efter yderligere nogle år, begyndte hun at forfølge drømmen om at blive vingårdsejer, i Dry Creek Valley. Med hjælp fra sin far, der på det tidspunkt var en succesfuld forretningsmand i Wisconsin, gik Debra på jagt efter et vinhus som havde lige præcis det hun søgte: vin i topklasse, fokus på fællesskab og et forretningsmæssigt stort potentiale. På et tidspunkt i processen besøgte Debra og hendes far, 33 vingårde på 4 dage - så engagementet var der tydeligvis!
Desværre gik faderen bort i 2006 – kun et år før Debra købte Dutcher Crossing.
Logoet på etiketterne med den berømte velociped – også kaldet Væltepeter – er til ære for Debras far. Sådan en var nemlig hans sidste julegave til hende...