Denne uimodståelige Chardonnay er produceret af druer fra Costello Vineyard, som er beliggende på en stejl, østvendt skråning, i 335 meters højde. I denne højde får vinmarkerne naturlig afkøling på grund af det bjergagtige klima. Det betyder at druerne bliver knap så store – men til gengæld har de en større koncentration og struktur.
Mørke og gyldne nuancer ses i farven. Frodig aroma af moden pære og æble, og duften af mineralitet fra våde sten, er denne vinmarks signatur. Smagen sprudler af grønne frugter, citron, fløde og vanilje. Eftersmagen er sprød og dvælende, og byder på elegante egetræsnoter. Vinen er helt på toppen netop nu!
Lad det være sagt med det samme: Dutcher Crossing hører til i eliten af topproducenter i Californien.Vingården der er beliggende i Dry Creek Valley, fremstiller vine af absolut højeste kaliber, og bliv ikke skræmt over vinenes priser – de er hver en øre værd! Vil du opleve og smage californisk vin, når det er bedst, så er Dutcher Crossing et rigtig godt valg.
Vinhuset ejes af Debra Mathy. Hun kan betegnes som lidt af en eventyrer, og hendes lange vej til at blive ejer af Dutcher Crossing, har været hendes mest mindeværdige rejse. Oprindeligt udlært pædagog, så lå det ikke i kortene at Debras skæbne skulle være at ende som ejer af en vingård. Efter nogle år i Europa udviklede hun dog stor interesse for vinens verden. Efter yderligere nogle år, begyndte hun at forfølge drømmen om at blive vingårdsejer, i Dry Creek Valley. Med hjælp fra sin far, der på det tidspunkt var en succesfuld forretningsmand i Wisconsin, gik Debra på jagt efter et vinhus som havde lige præcis det hun søgte: vin i topklasse, fokus på fællesskab og et forretningsmæssigt stort potentiale. På et tidspunkt i processen besøgte Debra og hendes far, 33 vingårde på 4 dage - så engagementet var der tydeligvis!
Desværre gik faderen bort i 2006 – kun et år før Debra købte Dutcher Crossing.
Logoet på etiketterne med den berømte velociped – også kaldet Væltepeter – er til ære for Debras far. Sådan en var nemlig hans sidste julegave til hende…