Derfor skal du vælge den franske vinmenu:
Denne vinmenu er det sikre valg med rene, tørre vine, hvor elegance, enkelhed og rundhed er udgangspunktet. Her er bobler til velkomst, som er elegante og perlende med fin frugt. Der er frisk, ren og tør hvidvin til forretten samt karakterfuld og blød rødvin til hovedret. Den friske og parfumerede dessertvin passer til alt fra frugtis til søde tærter.
Fordelen ved disse vine er, at de rammer bredt; så om du skal have de klassiske tre retter, eller har valgt en buffet, kan disse franske dråber styrke den gode oplevelse.
I den franske vinmenu får du disse vine:
Chevalier Brut Chardonnay En rigtig frisk og let drikkelig mousserende vin. Den tørre stil og de livlige bobler gør den oplagt som en virkelig opfriskende, aromatisk og delikat appetitvækker. Fremragende som aperitif, men også yderst velegnet til fisk, risotto eller sushi.
Les Voiles l'Atlantique White Alle elsker Sauvignon Blanc-druen, da den laver de mest oplagte all-round hvidvine. Her får du et livligt og intenst udtryk fra Bordeaux med en fyldig og tæt smag. Du og dine gæster vil opleve en skøn frugt og en dejlig friskhed, som går godt til salater og fiskeretter.
Laurasso, Côtes du Rhône Topklassisk og let drikkelig rødvin fra Rhônedalen med en kompleks duft af mørke bær, provenceurter og læder. Smagen byder på moden frugt og markante tanniner, som passer perfekt til kraftigere og smagsintense kødretter.
Font SanteIkonisk fransk hedvin på Muscat-druen, som giver en intens blomster- og druearoma. Denne smagseksplosion af fyldig tropisk frugt, citrus og roser er uforglemmelig – specielt hvis den nydes med frugtdesserter eller blåskimmelost.
Du kan sagtens ændre på menuen:
Denne menu er vejledende og du er selvfølgelig meget velkommen til at ændre på sammensætningen af vine. I det tilfælde skal du kontakte
din lokale butik, som vil hjælpe dig videre i processen.