Vinen er fremstillet af 85% Sangiovese, som giver kraft og syre, 10% Canaiolo og Mammolo giver den typiske duft af violer og 5% Trebbiano og Malvasia giver friskhed og blødhed.
Flot vin med stor duft med viol, bær og let krydderi. Smagen er med stor fylde og flot sammenhæng mellem frugt og tannin.
Verrazzano ejendommen ligger på en bakketop i området mellem Firenze og Siena i hjertet af Chianti Classico.
Ejendommen, som oprindeligt var etruskisk og siden romersk, kom i Verrazzanofamiliens eje i det 7. århundrede. Traditionen omkring vinframstilling kan føres tilbage til 1170.
Verrazzano er medgrundlægger af Conzorsio del Gallo Nero den Sorte Hane, Chiantis eget varemærke i 1924. I dag fremstår ejendommen med forne tiders pragt, takket være det tålmodige arbejde fra det nuværende ajerpar, Sylvia og Luigi Cappellini.
Vinene fra Verrazzano er klassiske Chianti, utrolig kraftige, flotte vine med stor duft og megen fylde i smagen. Kan drikkes nu, men også lagres 2-6 år.
Verrazzano's vine vokser på leret, sandet jord med en del kalk. Vingården ligger mellem 380 og 450 meter over havets overflade. Man tillemper økologisk vækst, idet man fjerner ukrudt mekanisk, og man tynder ud blandt druerne for at få et mindre, men bedre udbytte.