Grenache Noir til superpris!
Det er svært at forestille sig en mere drikkevenlig og smagfuld vinstil, end den, der produceres på Grenache Noir-druen. Her får man nemlig saft, kraft, frugtighed og krydderi, som virkelig sætter gang i smagsløgene. Grenache Noir-vinene er typisk også prisvenlige – især dem fra Sydfrankrig!
Med Chevalier de Caylus Grenache er du sikret det klassiske udtryk – og så til en pris, alle kan være med på!
Vinens karakter:
Denne Grenache Noir har en intens dyb rød farve. Oplev dejlige, modne røde frugter i duften med især solbær og blomme, som efterfølges af krydderinoter og læder.
Man fornemmer den samme pebrede og frugtige fornemmelse i smagen sammen med en forførende afslutning af lakrids. De bløde tanniner og den velafbalancerede og fløjlsagtige tekstur gør den ekstremt nem at drikke!
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt til lammekølle med urter, vildt eller modne oste.
Serveringstemperatur cirka 16-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er fremstillet på 100% Grenache Noir, som er dyrket i en leret jordbund med småsten.
Ved at smage druerne i vinmarken, er det muligt at fastlægge den aromatiske profil og definere den optimale høstdato ved fuld modenhed.
Vinen gennemgår en lang, traditionel maceration på mellem 30 og 35 dage. Man pumper mosten henover drueskallerne, og presser den hinde af skaller, der former sig på toppen ned, så man får en endnu større ekstrahering.
Man har anvendt mikrooxidering for at åbne vinen op og tradiitonel malolaktisk gæring for at give en blødere struktur. Den modner på bærmen i 2 måneder i oxygenkontrollerede tanke.
Om Grenache Noir:
Grenache Noir er en populær rød druesort, der stammer fra Spanien, men som også dyrkes i mange andre vinproducerende regioner verden over. Den producerer fyldige og frugtige vine med aromaer af røde bær, krydderier og undertoner af tørret citrusskal og lakrids.
Grenache Noir er kendt for sine bløde tanniner og høje alkoholindhold, hvilket giver vinene en varm og indbydende karakter. Den bruges ofte både som en enkelt druesort og i blends, og den er særligt populær i Sydfrankrig, hvor den indgår i klassiske vine fra det sydlige Rhône.