Drikkeklar Grand Cru fra kongeårgang!
Familien Aubert ejer slottet, Château Haut Gravet, og vinene er produceret efter samme opskrift som topvinen, La Couspaude. Faktisk har Haut Gravet lagret på de gamle egetræsfade fra netop La Couspaude. Vinguruen, Michel Rolland, er tilmed ekspertkonsulent på vinslottet!
Smag her en drikkemoden Grand Cru fra en af historiens bedste årgange, 2015! Her var vækstsæsonen ekstremt varm og tør, som var en fordel for højrebreddens ler- og kalkjordbunde.
Vinens karakter:
Grundet vinens alder er duften præget af komplekse noter af tørret frugt såsom kirsebær og blommer. Desuden finder man tørret viol, bregner og peberfrugt samt julekrydderier fra fadet. Smagen er elegant med flotte noter af tørret frugtkage sammen med en imponerende syre og silkebløde tanniner. En Grand Cru, som har sit helt rigtige drikkevindue lige nu!
Hvad er vinen velegnet til?
Smager forrygende i selskab med rødt kød, vildt, fjerkræ eller smagfulde oste.
Serveringstemperatur cirka 16-18 grader. Ilt gerne vinen et par timer inden servering.
Sådan er vinen fremstillet:
Druerne til vinen kommer fra vinstokke som alle er over 45 år gamle, og den er lavet på 70% Merlot, 10% Cabernet Sauvignon og 20% Cabernet Franc. Vinen lagres i 18 måneder på franske barriquefade.
Om producenten:
Familiens ejendomme styres af Alain og Bernadette Aubert med hjælp fra deres 3 døtre og svigersøn. Cecile står for modtagelsen af kunder på Ch. La Couspaude, Grand Cru Classé Saint Emilion, som er “juvelen i kronen“. Hendes mand, Bruno, står for eksportsalg, Amélie har specialiseret sig i vindyrkning og fremstilling, og deres yngste, Hélöise, står for marketing.
Château Haut-Gravet er sammen med Château La Couspaude, en del af Saint-Émilion Grand Cru-appellationen, og ligger dermed i toppen af familiens portefølje. Haut-Gravet blev erhvervet for mere end 20 år siden og strækker sig i dag over 10 hektar, hvor vinmarkerne er nøje udvalgt og anvendt på en omhyggelig og afbalanceret måde, således at den traditionelle teknik bevares.