Ekslusiv rom fra Guyana.
Compagnie des Indes Port Mourant Guyana 9 Years Old kommer fra et af Guyanas mest berømte destillationsapparater. Port Mourant-kedlen er en såkaldt pot still, men den skiller sig ud ved ikke at være bygget af kobber, som er normen, men af en lokal træsort kaldet Greenheart. Rommen har alle Port Mourants særkender og er tappet ved fadstyrke, 55,9%.
Duften byder på engelsk lakrids, cedertræ og brændt karamel. I smagen findes rosenblade, ingefær, lakrids og tobaksnoter. Det er en super lækker rom med stor kompleksitet og den bør nydes rent.
Compagnie des Indes er en såkaldt ”uafhængig aftapper”. Firmaet er startet af franskmanden Florent Beuchet, og henter inspiration fra Det Britiske Ostindiske Kompagni, som i seksten-, sytten- og attenhundredetallet importerede sjældne og eksotiske varer fra hele verden til Europa. På samme måde finder Florent fade fra brokere og destillerier i hele romverdenen – lige fra Florida til Jamaica, Fiji og Indonesien – og tapper dem under brandet Compagnie des Indes. Mange tappes som ”single casks”, men CDI udgiver også velkomponerede blends.
De sidste par år har resten af Europa skævet misundeligt til Danmark når Florent serverer den årlige batch af eksklusive, danske enkeltfadsaftapninger. Disse er altid tappet i fadstyrke og uden tilsat farve eller sukker – noget, som får tænderne til at løbe i vand på romnørder verden over! Men man finder dog også mere sødmefulde og easy-drinking rom i serien af transcaribiske blends; fx Latino og Caraïbes. Her er noget for enhver smag.