Brunello Riserva i topkvalitet!
Klassevin fra Carpineto. Det fås ikke meget bedre. Vinen er stadig ung og i fortsat udvikling, men allerede nu fornemmes det ekstremt høje potentiale. Gem den til en ekstraordinær god middag i det bedste selskab du kan finde!
Vinens karakter:
Dyb rubinrød farve i glasset. Duften er intens og vedholdende, og den præges af vilde bær og strejf af vanilje. Smagen er yderst kompleks og utrolig dyb med lag-på-lag indtryk. Som vinen får luft bliver den bare bedre og bedre.
Hvad er vinen velegnet til?
Perfekt vin til rødt kød, og gerne fra grillen. Også lækker til vildtsteg eller som 'meditationsvin'.
Serveringstemperatur cirka 18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Lavet på ren Sangiovese. Vinen lagres minimum 42 måneder på egetræsfade i forskellige størrelser.
Om producenten:
I 1967 skabte Giovanni Carlo Sacchet og Antonio Mario Zaccheo, Carpineto. De havde de primære mål at revolutionere vindyrkning, samt producere en Chianti Classico af så høj kvalitet, at den ville blive internationalt berømt. De to vinfanatikere så et stort uudnyttet potentiale i det toskanske landskab, og med deres knivskarpe sans for innovation, og forståelse for såkaldt ”cutting edge technology” – som kort fortalt kan oversættes til den førende teknologi indenfor IT, enheder, teknikker og udvikling – lykkedes det dem at gøre virkelighed ud af deres drømme.
Carpineto er en international succes, og vinene sælges i over 70 lande. Intensiteten, integriteten, og konsistensen, har givet dem et solidt omdømme blandt forbrugere og anmeldere. Carpinetos vine, specielt de lagrede røde, har høstet et utal af priser og anerkendelser, gennem årene.Til stadighed eksperimenterer Giovanni og Antonio med vinene, som de innovative pionerer de er.