.jpg)
.jpg)
Hvad er vigtigt at vide om Bordeaux-vin?
90 procent af rødvinene fra Bordeaux er tørre, og varierer typisk fra mellemfyldig til kraftig. De fineste Bordeaux-vine kommer fra de store slotte i Haut-Médoc, Saint-Émilion og Pomerol-appellationerne, og de betragtes som nogle af de bedste rødvine i verden. Regionen er også kendt for sine tørre hvidvine - især dem der kommer fra Pessac-Léognan er af meget høj kvalitet. Og så må man heller ikke glemme de søde vine fra Sauternes.
Imens Bordeaux fortrinsvis anerkendes for de vine der produceres inden for bestemte områder, falder mange af dets vine under mindre berømte betegnelser som f.eks. Bordeaux AOC og Bordeaux Supérieur. Og faktisk tegner Bordeaux Rouge-betegnelsen sig for mere end en tredjedel af al produktion. Disse vine spænder fra billige til nogle af verdens dyreste og mest prestigefyldte brands.
Hvorfor er vine fra Bordeaux noget særligt?
Det er naturligvis kombinationen af flere ting, der gør vin fra Bordeaux til noget helt særligt. En af de vigtigste ting er dog klimaet, der har en enorm betydning. Klimaet i Bordeaux formes primært af Atlanterhavet og tilstedeværelsen af floderne Dordogne, Garonne og udmundingen af floden Gironde. Regionen tager sit navn fra havnebyen Bordeaux, der fungerer som dens logistiske og administrative centrum. Sommertemperaturerne om dagen svæver typisk omkring 25 grader, mens vintertemperaturerne kun lejlighedsvis dykker ned under frysepunktet. Regionens lange, relativt varme somre er ideelle til dyrkning af sent modnede druesorter.Hvad er hemmeligheden bag en stor Bordeaux-vin?
Rødvine fra Bordeaux er typisk lavet af en blanding af Merlot og Cabernet Sauvignon, fordi netop disse to druesorter sætter knopper, blomstrer og modner på forskellige tidspunkter, hvilket spreder risikoen ved dårlige vejrforhold. Eksempelvis er et meget vådt efterår ikke godt for Cabernet Sauvigonon, da der går råd i druerne, samtidigt med at druesaften bliver fortyndet. I disse tilfælde er den tidligere modnede Merlot en god "sikkerhedsgaranti", da den allerede er blevet høstet, inden det bliver efterår.Merlot tegner sig for omkring 65% af alle vinstokke, efterfulgt af Cabernet Sauvignon på 23% og derefter Cabernet Franc på 10%. Carmenere, Malbec og Petit Verdot deles om de sidste par procenter.
Floderne i Bordeaux laver en naturlig opdeling af regionen. Området vest for Dordogne-flodmundingen og Garonne-floden kaldes for venstrebredden, hvor det højere indhold af grus i jordbunden gør, at rødvinene er domineret af Cabernet Sauvignon. Øst for Gironde og Dordogne floden finder man højrebredden, hvor rødvinene indeholder mere Merlot, da det er en drue, der foretrækker den lerjord, som der i højere grad findes her. Området mellem floderne Dordogne og Garonne kaldes Entre-Deux-Mers, hvor der især laves prisvenlige hvidvine.
Hvidvine fra Bordeaux laves typisk på Sémillon, der repræsenterer 49% af vinstokkene, Sauvignon Blanc, der tegner sig for 43% og Muscadelle som dækker 6%. Den sidste tilladte grønne drue er Sauvignon Gris og den dækker de sidste 2%.
Hvordan smager en Bordeaux-vin?
Når du smager en rødvin fra Bordeaux vil du typisk opleve en grundsmag af især kirsebær, solbær, blomme, cedertræ og viol. Nogle fornemmer også smagen af grafit - altså smagen af blyant ("blyet" i en blyant er ikke bly, men grafit og ler brændt sammen). Mineralske jordnoter af vådt grus er heller ikke en sjældenhed i en klassisk Bordeaux.Når du smager på vinen, vil du ofte mærke en stikkende, salt og mundtørrende følelse i munden. Det skyldes tanninerne - eller garvesyren - som det også kaldes. Tanninerne er ret markante i en Bordeaux-vin, og de er blandt andet med til at tilføre vinen struktur, karakter og balance. Men også lagringspotentiale - i nogle tilfælde i flere årtier.
Afhængigt af kvaliteten, årgangen og hvilken appellation (område) vinen kommer fra, varierer frugtsmagen fra den mere syrlige stil over til den sødere og mere modne stil. Årgangen har typisk også en enorm indflydelse på kvaliteten af en Bordeaux-vin. Og apropos årgange: En af hemmelighederne ved at finde Bordeaux-vin af stor kvalitetsmæssig værdi, har meget at gøre med netop årgange. De overkommelige vine tilbyder nemlig ofte fremragende værdi i en god årgang og vil kunne gemmes i årevis.
Hvilken type mad spiser man til Bordeaux-vin?
Kort sagt passer vin og mad sammen, når begge dele smager bedre i hinandens selskab end uden. At opnå den effekt kan være så enkelt som at følge sin intuitive fornemmelse af, hvad man har lyst til at drikke til retten. Andre gange kan det være en hjælp at sætte det lidt mere i system, og her er særligt tre begreber værd at huske, nemlig ”harmoni”, ”kontrast” og ”balance”.De to første handler om forholdet mellem maden og vinen, og kan begge fungere som metode til at finde en god kombination. Harmoni-metoden er den letteste at arbejde med, fordi den går ud på at matche maden med en vin, der har de samme aromatiske udtryk. Det kunne f.eks. være en ældre, kompleks, let og velstruktureret Médoc til et stykke stegt magert vildt med svampe. De passer sammen både i duft og smag. Omvendt fungerer kontrast-metoden ved at tilføje helheden det, hverken vin eller ret har hver for sig, så de komplementerer hinanden og fuldender smagsoplevelsen. Her kunne det f.eks. være en frisk, saftig, frugtig og aromatisk Entre-Deux-Mers til hvid fisk med en fed smørsovs. Endelig har vi ordet balance, som indikerer, at en velafbalanceret, ren og sund vin i sin bedste alder kan drikkes til det meste, uden at det går helt galt. Heldigvis!
