Danmarks bedste gin!
Danske, BeGin, har produceret deres første London Dry Gin, som tilmed er kåret som Danmarks bedste gin!
BeGin har med sin sans for både smagen og det visuelle, gjort sig utroligt umage med denne gin. Udover at være landets bedste gin, så er flasken også særligt designet til denne variant med den blålige nuance, som tildeles den kommende London Dry-serie.
Ginnens karakter:
En yderst vellavet og unik London Dry Gin med tydelige, pragtfulde enebær- og citrusnoter, som ledes over i en let pebret laurbæreftersmag, som giver en superautentisk og aromatisk oplevelse!
Kompleks, velafbalanceret og forfriskende gin!
Hvad er ginnen velegnet til?
Er fantastisk at nippe til rent, men ellers fungerer den perfekt i en luksuriøs Gin & Tonic – og brug gerne en sødlig tonic for at fremhæve de fine ingredienser. Ellers er den lækker i en lang række klassiske cocktails.
Sådan er ginnen fremstillet:
Alle botanicals er økologiske og specialudvalgte af allerhøjeste kvalitet. For at være en gin, skal hovedingrediensen naturligvis være enebær. Basen har yderligere angelicarod og korianderfrø, men som navnet indikerer, er der selvfølgelig også tilføjet langpeber og timutpeber samt laurbærblade.
Timutpeberet er fra Nepal, og er et helt igennem udsøgt lille peberkorn. Det unikke ved timutpeber er smagen af citrus, som blander sig med den klassiske peber. Det er bare en god kombination!
Om producenten:
BeGins tilgang har hele tiden været den samme: De vil udvikle og sælge gin, som de syntes både smager, og ser godt ud. Det skal være produkter, som bringer glæde, og som er ukomplicerede og ikke-elitære. Med andre ord, skal deres gin være noget for alle. BeGin vil desuden ryste lidt op i industrien og bringe nye smage, variationer og farver ind i den gennemsigtige verden af gin.
Ejerne af BeGin, Stine og Jesper, omdannede deres køkken, på deres gård syd for Køge, til hvad de kalder, “den lille kemikers værksted”. Her smagte de sig gennem et utal af varianter, og kom frem til deres tre nuværende produkter: Original Blend, Hibiscus Flower og den spændende, Lavender Flower. Nu tæller BeGin CPH fire varianter med den prisvindende Pepper & Bay Leaf - og flere er på tegnebrættet!
BeGin er for alle som elsker at smage og prøve noget nyt – især noget, de andre ikke laver! Det vil hele tiden være BeGins DNA.
Visionen har givet bonus, da deres Lavender Flower i August 2020 modtog Guld ved IWSC, mens Original Blend og Hibiscus Flower modtog bronze ved ISC. Alle deres gins er altså internationalt præmieret!
I august 2021 blev flaskerne fra BeGin relanceret, hvor de i den grad har fået et internationalt format. De betagende smukke flasker er lavet i Italien vha. lokale samarbejder, hvor etiketten sættes på i hånden.