Barbera-klassiker til superpris!
Piemonte-regionen producerer Italiens mest hædrede vine. De store Barolo- og Barbaresco-vine på Nebbiolo-druen opnår den største prestige, men faktisk er Barbera den mest udbredte druesort, som også får enormt meget kærlighed i markerne.
Barbera er blidere end Nebbiolo med lidt mindre syre og lave tanniner. Man opnår dog samme komplekse harmoni mellem krydderi, frugt og mineralitet. Barbera er også langt mere prisvenlig og kan drikkes som helt unge. Vores nye skud på stammen fra Terre Sabaude-serien giver dig det klassiske udtryk med et blidt fadpræg!
Vinens karakter:
Her får du klassiske Barbera-noter af både moden og syrlig kirsebær sammen med saftige hindbær. Oplev lækre noter af lavendel, tørrede urter og teblade, som leder over i en kødfuld, tørret afslutning.
Denne Barbera har et mere rent udtryk med et mindre fadpræg, som fremhæver frugten. Med god syre og lave tanniner har Govone virkelig disket op med en klassiker! Her er saftighed og elegance fornenet på intelligent vis.
Hvad er vinen velegnet til?
Vi anbefaler vinen til italienske specialiteter, pasta, pizza, kraftige kødretter og smagfulde oste.
Serveringstemperatur: 15-17 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Fremstillet på 100% Barbera fra Asti-provinsen i Piemonte. Druerne er af Superiore-kvalitet, hvilket betyder større modenhed, men også, at vinen lagrer længere tid på vineriet. Vinen skal lagre mindst 14 måneder, hvor mindst 6 af dem skal ske på fade.
Om producenten:
Kooperativet, Produttori di Govone, med Agostino i spidsen, har været aktivt siden 1957, hvor nogle ganske få vindyrkere gik sammen. I dag består vinhuset af mere end 325 vinbønder, der leverer druer i meget høj kvalitet.
De forskellige bønders marker er klassificeret efter jordbundsforhold og beliggenhed, for at bestemme de optimale forhold for høsttidspunktet.
Nogle af vores største kundefavoritter gennem tiden kommer fra Govone. Udover denne vin kan nævnes Toscanello og Anniversario.