Topklasse Barbera-vin.
Det magiske ved Barbera-vine i super kvalitet er, at du får intensitet, saft og styrke i både smag, fylde og alkoholprocent - helt uden overtagende garvesyre, som normalt findes i de tungere vine.
Vinens karakter:
Intens luksus-Barbera med lækker duft af kirsebær, syltede brombær, læder og en anelse flødekaramel. Fyldig smag med masser af moden mørk frugt, fin syre og en lang eftersmag.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen vil smage fremragende til kødretter med indkogte saucer, hvor Barbera-druens syre renser godt op i mundhulen.
Træk gerne vinen op et par timer, inden servering og nyd den ved cirka 18 grader.
Om producenten:
Kooperativet, med Agostino i spidsen, har været aktivt siden 1957, hvor nogle ganske få vindyrkere gik sammen. I dag består vinhuset af mere end 325 vinbønder, der leverer druer i meget høj kvalitet. De forskellige vinbønders marker er klassificeret efter jordbundsforhold og beliggenhed, for at bestemme de optimale forhold for høsttidspunktet.
Nogle af vores største kundefavoritter gennem tiden kommer fra Govone, f.eks. Toscanello, Anniversario og Barbera d’Alba Superiore.