Charmerende Crianza!
Rødvinene fra Rioja er blandt verdens mest ikoniske, da de har en helt særlig stil, som kombinerer perfekt modnet rød frugt med særegne noter fra amerikanske fade.
Smag her en Crianza-Rioja, som lagres i minimum 2 år. Her får du en flot indgangsvin til de fadlagrede Rioja-vine på Tempranillo-druen!
Vinens karakter:
Intens rubinrød farve med violette toner. Vinen har lækre aromaer af modne frugter med krydrede noter af vanilje og nelliker fra fadlagringen. Teksturen er rund og afbalanceret med velafstemte tanniner samt en vedvarende eftersmag.
Hvad er vinen velegnet til?
Går rigtig godt sammen med kalvekød, kylling fra grillen eller et lækkert oste- og pølsebord.
Serveringstemperatur: 16-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet på den traditionelle måde med kun naturlige metoder, som nøjagtigt følger reglerne for økologisk landbrug og forarbejdning. Derudover har man et strengt separationsystem i kælderen, som garanterer en 100% økologisk proces.
Om producenten:
Bodegas Medievo er et samarbejde mellem fire historiske familieejede vingårde, der ligger ved foden af Sierra de Yerga. Under opsyn af vinmageren, Santiago Garde, fokuserer vineriet på at skabe klassiske stilarter af Rioja-vine ved at kombinere traditionelle teknikker med moderne vinfremstillingsudstyr. De fire familier dedikerer sig til bæredygtige dyrkningsmetoder.