San Salvagio Vino Nobile di MontepulcianoToscana-vidunder til superpris!
Vino Nobile di Montepulciano er en af de helt store Toscana-vine, og den kommer fra nabokommunen til Brunello, hvor vinene i denne kvalitet koster over det dobbelte. Her får du 2 flasker i flot gaveæske.
Vinens karakter:
Den skønne frugt i Sangiovese-druen kommer virkelig til udtryk i vinen, der er kompleks, tør, krydret og temmelig spændende. En pæn koncentration med silkebløde tanniner, munder ud i en lang og rig eftersmag. På trods af den unge alder er vinen allerede nu drikkemoden og meget tilgængelig.
Hvad er vinen velegnet til?
Vinen er meget velegnet til rødt oksekød, lam, vildt, cremede pastaretter, samt modne oste.
Serveringstemperatur cirka 16-18 grader.
Sådan er vinen fremstillet:
Vinen er lavet hovedsagelig på Sangiovese - eller Prognolo Gentile, som de selv kalder den i Montepulciano. Hertil kommer en lille mængde Cannaiolo og andre lokale druer. Vinen lagrer 24 måneder på slovenske egetræstønder.
Om Vino Nobile di Montepulciano:
Denne exceptionelle vin har sit navn efter renæssancebyen Montepulciano, der er beliggende i Siena provinsen. Begrebet ”Nobile”, refererer til fortidens tradition, hvor produktionen var reserveret eksklusivt til de aristokratiske og noble familier i byen.
Nogle af verdens bedste vine kommer fra Toscana og her er de helt store navne Brunello, Vino Nobile og Chianti Classico.
I modsætning til Brunello behøver en Vino Nobile ikke at være lavet på 100% Sangiovese – men den skal stadig indeholde minimum 70% Sangiovese. Hertil kommer ofte 10-20% Canaiolo og resten er som regel Mammolo eller andre lokale druer.
Stilmæssigt ligger Vino Nobile typisk tættere på Chianti end Brunello. De kan endda ofte være mere venlige end Chianti-vinene, da de er knap så tørre. Og så er der markant mindre garvesyre/tannin i Vino Nobile end i Brunello-vinene. En ung Vino Nobile har som regel en vidunderlig kirsebærsmag med et godt frisk syreindhold. Vinene byder også på strejf af læder, teblade og krydderier. Med alderen udvikler de kompleksitet og endnu mere dybde. Kirsebærfrugten bliver mere tør i stilen og jordbundens kvaliteter får en interessant rolle i vinens smag.