Cuvée Niels OscarMums fra Mur-Mur-Ium!
Vinen med det danskklingende navn har været vores bedst sælgende Rhône-vin i mange år og vinanmelderne skamroser den år efter år. Den blev tilmed kåret som vinder på den årlige Rhône-festival i 2017! Her får du 2 flasker i flot gaveæske.
Niels Oscars karakter:
Det er en kraftfuld og kompleks vin, der virkelig har meget at byde på. Duften sprudler af frugt kombineret med provencalske krydderier, som rosmarin, timian og oregano. En flot smagspalet af kirsebær, sveskeblommer, peber, lakrids og et snært af eukalyptus fylder munden. Vedvarende og fløjlsblød eftersmag, med en perfekt syrebalance afslutter vinen. På trods af de 15% alkohol fornemmes der ingen ”spritkant”.
Hvad er vinen velegnet til?
Niels Oscar vil være en perfekt ledsager til efteråret og vinterens simreretter, vildt og modne oste.
Sådan er Niels Oscar fremstillet:
Vinen er lavet på Grenache og Syrah – håndhøstet fra gamle vinstokke. Druerne er høstet senere end normalt. Det giver større koncentration, intensitet og fedme til vinen.
Om Domaine Mur-Mur-Ium:
Domaine Mur-Mur-Ium ligger på sletten, ved foden af Mont Ventoux - som for de fleste Tour de France-entusiaster er kendt som ”det skaldede bjerg”. Interessant og opsigtsvækkende er det, at man hos Mur-Mur-Ium lader druerne hænge længere tid på vinstokkene, end andre producenter, for på den måde at opnå optimal modenhed, som giver mere frugt og fedme, til deres vine.
Hos Mur-Mur-Ium er man endvidere begunstiget ved at være i besiddelse af mange gode mindre vinmarker på de sydlige skråninger af Mont Ventoux, hvilket har resulteret i nogle helt unikke vine. Lige præcis her er der perfekte vækstbetingelser for især Grenache og Syrah, og druerne høstes om natten for at bevare mest mulig frugt og aroma. Alle vinmarker dyrkes uden brug af kemikalier eller pesticider og jorden bearbejdes manuelt. Derudover foregår al høst med håndkraft, og hver druesort vinificeres separat.
Det underfundige navn ”murmurium”, er afledt af latin og betyder: ”den summende lyd af bier”. Her hentydes til vinmarkerne som vinhuset benytter sig af. Der har bierne fundet sig specielt godt til rette!
Vi har forhandlet vinene fra Mur-Mur-Ium i snart 20 år, og vores kunder elsker dem! Det bekræfter salgstallene kun, og flere vine fra Mur-Mur-Ium har været og er bestsellere, i Holte Vinlager.